Stemmens forandring med alderen

Mange oplever, at stemmen ændrer sig med årene.

Måske er det blevet sværere at synge med på de høje toner i salmer og fællessange. Måske bliver stemmen hurtigere træt, har mistet noget af sin styrke eller lyder anderledes, end du husker den.

Det er en naturlig del af aldringen.

Ligesom resten af kroppen forandrer stemmens muskler, led og væv sig med alderen. Hormonelle forandringer påvirker også stemmen. For mange kvinder bliver stemmen lidt dybere og mørkere, mens mænd ofte oplever, at stemmen mister noget fylde og styrke.

Men selvom stemmen forandrer sig, betyder det ikke, at du bare må acceptere begrænsningerne.

Stemmen kan trænes hele livet.

Med de rette øvelser kan du vedligeholde og styrke de muskler, der er med til at skabe en fri, stærk og fleksibel stemme. Træning kan hjælpe dig med at bevare stemmens klang, styrke og rækkevidde, så du fortsat kan synge, tale og udtrykke dig med større frihed.

Mange oplever blandt andet:

  • At stemmen bliver stærkere og mere stabil

  • At de får lettere ved at nå de høje toner

  • At stemmen holder længere uden at blive træt

  • At talen bliver tydeligere og mere ubesværet

  • At de får større glæde ved at synge og bruge stemmen

De muskler, der bruges til stemmen, spiller også en vigtig rolle i forbindelse med synkning. Derfor kan træning af stemme og strube være med til at understøtte både stemmefunktion og synkefunktion.

Det er aldrig for sent at arbejde med sin stemme. Tværtimod kan målrettet træning være med til at bevare en vigtig del af både livskvalitet, kommunikation og sangglæde.