Mangler din stemme gennemslagskraft?
Har du svært ved at blive hørt, når du taler til en gruppe?
Måske oplever du, at din stemme forsvinder i større rum. Måske skal du anstrenge dig for at nå ud til alle, eller måske bliver stemmen hurtigt træt, når du forsøger at tale kraftigere.
Mange tror, at løsningen er at råbe højere. Men gennemslagskraft handler sjældent om at bruge flere kræfter. Det handler om at bruge stemmen mere effektivt.
Nogle mennesker er ikke vant til at bruge deres stemme med særlig meget styrke eller fylde. Andre holder igen, fordi det føles uvant at tage plads eller lade stemmen fylde mere i rummet.
Men power og gennemslagskraft kan trænes.
Gennem arbejdet med talevejrtrækning og stemmeteknik lærer du at skabe mere volumen, klang og bæreevne i stemmen – uden at presse eller overbelaste den.
Du lærer blandt andet:
At skabe mere fylde og styrke i stemmen
At tale til større grupper uden at råbe
At få stemmen til at bære længere
At bruge stemmen med større frihed og selvtillid
At mindske træthed og belastning
Det handler ikke om at tale højest, men at bliver hørt.